Så er jeg ankommet til Hanoi🙆
Hodt nok for næsten to uger nu, men det har lige taget en uges tid at falde til og få lidt kendskab til kulturen. Men først lidt om afslutningen i Nepal og den videre flyrejse… Efter Holi holdt vi en rigtig hyggelig afslutning på platformen med kage, talentshow (her havde Charlotte og jeg fremført et sjovt og magisk show som “magiske, synske spåkoner” – vi var i chok over at få en delt sidsteplads med drengene!), middag og en tur i byen i Kathmandu. Lørdag skulle vi sige farvel, men det endte med kun at være nepal-folkene, der rejste videre. Alle vores andres fly var aflyst pga. et flykollision i Kathmandu’s lufthavn den forgående onsdag. Håndteringen af episoden var mildest talt fjollet og ineffektiv efter vestlige standarder; først skulle der importeres en gummistige fra Indien, som skulle lægges under flyet, der blokerede landingsbanen, og pustes op, så flyet løftedes fra asfalten. Derefter førte en minilastbil flyet væk i snegletempo. Alt dette tog fire døgn. Jeg fløj alene, og var derfor taget ud i lufthavnen for at få ombooket min billet. Jeg endte med at sidde i lufthavnen i ni timer i et kaos af forvirrede mennesker, dog akkompagneret af et venligt, norsk bedsteforældrepar. Jeg var egentlig lidt frustreret over mit lavprisflyselskab. Eftersom mit fly var så forsinket, nåede jeg ikke morgenflyet til Hanoi, og havde derfor et helt døgn i Kuala Lumpur.
Jeg bookede mig ind på et lækkert hotel ved lufthavnen, og var tog flere bade under de varme, silkebløde vandstråler fra bruseren (varmt vand var nogle gange en mangelvare i Kathmandu). Herefter tog jeg bussen ind til centrum og lavede min egen lille, hyggelige alene-sightseeingtur rundt i KL. En af fordelene ved at rejse alene er at man hurtigt falder i snak med lokale. I bussen til centrum sad jeg ved siden af en malaysisk kvinde, meget viljestærk, som fortalte mig at hun var frustreret over at være hjemmegående husmor. Ud fra det blomstrede en lille debat om kvinders rolle i samfundet og familien, og hvordan man er en god rollemodel for sine børn. Efter at have sagt farvel til den søde kvinde og hendes lidt sure mand, tog jeg toget til det moderne bygningskompleks Patronas Towers, som majestætisk tårnede sig op over alt andet. Ved foden tårnene bredte der sig en frodig, grøn oase af palmer og asiatiske blomsterbuske. Et lille åndehul i den pulserende storby. Bagefter tog jeg til chinatown og spiste en delikat, lidt tidlig aftensmad på en street-food-bod-møder-fortovscafé. Alt i alt en flot og spændende dag, og det var rigtig rart at gøre sig de første erfaringer med at rejse alene!😊
Cathen på eventyr 