På gensyn Hanoi

Mit volontørophold tog sin afslutning i går. Egentlig skulle jeg være i Hanoi frem til den 3. Maj, men da vi fik ferie i går, besluttede mig impulsivt i tirsdags for at rejse alene afsted til Cambodia. What! Jeg har simpelthen haft så mange sommerfugle i maven over bare at rejse ud og møde det ukendte. Uden nogen form for sikkerhed i andet end sig selv, men samtidig rejse afsted med et åbent sind og i en stor frihed af at bestemme helt selv. Min rejse i Cambodia er ikke planlagt ud over, at jeg ankommer til Phnom Pehn den 26. April, og så bevæger mig syd til nogle dage på stranden. Derudover har jeg ca. en-to ugers tid til at rejse rundt før jeg mødes med Charlotte og Helene, som var en del af højskolegruppen i Nepal. 

Mit ophold i Hanoi har indeholdt både store oplevelser og udfordringer, og jeg har lært meget. For det første har mit arbejde på skolen været ret særligt for mig. Jeg har ikke nødvendigvis fået et specielt tæt forhold til eleverne, da jeg jo har haft op i mod 400 elever om ugen. Men nogle familiære ansigter er det dog blevet til; bl.a. Phuong fra 7.G, der inviterede Karoline og jeg på en fantastisk middag hos hendes skønne familie; Drengen fra 7.C, som altid fulgte mig ud til skoleporten, mens vi snakkede om hans klasser den dag, og hvornår han blev hentet; En pige fra 8.E, der altid kastede håndtegn, når hun forklarede sig. Hun lavede også et super sejt digt om mig, og udbrød “Teacher!! Why you so pretty?” midt i min undervisning; og til sidst en meget spøjs elev, der konstant bevægede sig indenfor min intimsfære, da han kun kunne hviske ting til mig. Jeg kommer især til at savne Mrs. Thu, en lærer som jeg har haft et særdeles godt samarbejde med de sidste to måneder. Hun har inviteret mig ud flere gange, både med andre elever og hjem til sig, og hendes sidste ord til mig var “You call me when you get back to Hanoi!”. Jeg har forsøgt at gøre min undervisning så kreativ, nuanceret, sjov og interaktiv som muligt, og vi har beskæftiget os med temaer som eventyr, drømmeplaneter, powerposes og selvtillid ved præsentationer (der har været seriøse problemer med mumlende og generte elever). Jeg har undervist intetforstående 6. klasser, kreative 7. klasser, velformulerede, dovne eller larmende elever, en engelsk “elite” fra 8.E, samt privatundervist de svageste elever fra 6. og 7. i engelsk. Generelt vil jeg betegne mine undervisningsoplevelser på skolen som en stor kaotisk farvelade, men billedet, der har tegnet sig her til sidst, vil jeg mene er et godt produkt: Eleverne har fået et indblik i en anden kultur, og har nok nydt godt af anderledes undervisningsmetoder fremfor den udenadslære, de er vant med. Jeg har virkelig nydt at undervise og have det sjovt med eleverne.

     

I weekenderne har vi udforsket det nordlige Vietnam med et besøg til smukke Sapa med det venlige H’mong folk, besøgt den autentiske provins An Lac, der bød på en vanvittig stejl bjergvandring, og til sidst betagende Halong Bay. Selvom millioner af turister har besøgt denne seværdighed, tog de skæve klippeformationer i Halong Bays smaragdgrønne vand fuldstændig pusten fra mig. Den orange solnedgang farvede klipperne og vandet i et smukt skær, mens vi nød en drink på dækket. Da solen gik ned hoppede vi med hovedet først i vandet. Om morgenen ankom vi til Cat Ba Island, hvor vi lejede scootere og fræsede rundt mellem strande, klipper og grotter. Det kan næsten ikke beskrives, hvor vild og fantastisk den tur til Halong Bay var.
   

   

  

  

Selve partnerorganisationen CSDS (center for sustainability and debelopment studies) var virkelig professionel, og alle mine forventninger og forespørgsler er blevet mødt af et smilende og humoristisk personale. Jeg kan varmt anbefale deres spændende projekter. Moren i huset og stifter af CSDS, Que, er jeg virkelig kommet til at holde meget af. Denne elegante, varme vietnameser, indeholder så meget sarkastisk humor og griner lige så fjollet som en 13-årig. Det venskab er et jeg bringer med mig videre, når jeg forlader Hanoi.  

 

Xin chào, Hanoi! Del 2: ☔️

Så er jeg som sagt endelig kommet frem til Hanoi, og det er en rigtig fin by med en helt særlig atmosfære! Mødet med Hanoi har dog i nogle henseender været lidt udfordrende. Vietnam er meget anderledes end Nepal, og især befolkningen havde jeg lidt svært ved at aflæse i starten. Der er mange traditioner og uskrevne regler, som det kan være lidt vanskeligt at navigere rundt i. Derudover var Hanoi meget våd, grå og kold den dag, jeg ankom. Siden da har jeg dog fået et meget anderledes forhold til Vietnam, og jeg bliver mere og mere glad for at være her. Vietnameserne fremstår mere reserverede end de venlige nepalesere, men det er kun indtil man får dem i tale, for så møder man deres virkelige nysgerrige og åbne natur: man bombarderes med personlige spørgsmål om civilstatus, vægt, højde, ynglings ditten og datten, familie, løn osv. Det er ret komisk, og de elsker at øve deres engelsk med os. I næste uge er jeg fx. blevet inviteret hjem til min  engelsklærer på frokost, en invitation jeg glædeligt tog imod. 

Hanoi er smuk, fyldt med farver, scootere og vietnamesere med trekantede stråhatte. Vi bor i et super hyggeligt lille kvarter et par kilometer uden for Hanoi. I lokalområdet er der massere små restauranter; et lokalt marked, hvor man kan købe næsten alt, hvad man begærer; hyggelige parisisk-inspirerede caféer og venlige mennesker, der råber efter én fordi de er nysgerrige eller vil have dig op på deres motorcykeltaxa.

   

     

Vejret er også blevet bedre til trods for, at vi ikke har haft en eneste solskinstime her endnu. Nogle gange tvivler jeg på, om jeg overhovedet kommer til at se solen igen… I hvert fald imens jeg er her😉 Når man træder udenfor døren støder man ind i en mur af fugtig varme, hvilket er bedre end den kolde støvregn, vi oplevede i starten. På trods af det fugtige vejr, der får mit hår til at krølle så meget at det grænser til være kruset Monica-style, valgte jeg i mandags at klippe mine krøller af og få det skulderkort!  

 

 Maden tror jeg engang får sit helt eget indlæg, for den er fantastisk!!! Synes jeg. Der er Pho, en lækker og semi-sød nuddelsuppe med friske krydderurter og oksekød, som er rig på smag. Den smagte vi for første gang her i morges. Ja, det var dagens morgenmåltid, hvilket er ret normalt i Vietnam. Derudover er der friske rispapirsruller, lækker sticky ris, frugt i alle former og farver, sprøde forårsruller, friske grønsager der er “rene” på smag, grøn papaya i sød, salt chilimarinade, og mit nye ynglingsslik; bão hien, en sød sojabønnebaseret smuldrekage, der går rigtig godt til sort the. Den består af ca. 38% sukker, og og lige nu kæmper jeg med at minimere indtaget fra flere om dagen til max én pr dag. De lokale delikatesser som hund og fermenteret ris er jeg så ikke så nysgerrig efter at prøve…

   

   

Familien her har taget så godt imod os, og er meget gæstfrie og åbne. Vi bor hos dem i et højt, smalt fire-etagers hus med wifi, aircon og vaskemaskine i udkanten af Hanoi. Til gengæld er der et epidemisk udbrud af svamp i hele huset på grund af fugten. På et tidspunkt var hele undersiden af overkøjen over helt grøn af voksende, behåret mugsvamp, og jeg synes at det var så klamt, at jeg flyttede ned på gulvet er par dage, indtil jeg tog mig sammen og fjernede det med handsker og vådservietter. Det var ulækkert, men også ret komisk, synes jeg.

Mit projekt, hvor jeg underviser på skolen Dich Vong i udkanten af Hanoi, er fint. At undervise er en både udfordrende og spændende disciplin, og både lærere og elever er virkelig glade for, at vi er der. Det er virkelig dejligt at føle sig så velkommen! Dog har niveauet hos begge overrasket mig meget: lærernes timer er meget velstrukturerede, og indeholder både mulighed for god læring, sjov og kreativitet. Jeg havde nok forventet mere disciplin og udenandslære som i Nepal. Klassernes niveau varierer meget, men de fleste kan det basale, og nogle klasser er ret dygtige. Lige nu er jeg lærer for næsten 500 elever: jeg underviser ca. 11 forskellige klasser med ca. 45-50 elever i engelsk om ugen. Fra næste uge skal vi forvalte vores egne timer, mens vi lige nu om formiddagen underviser i samarbejde med engelsklæreren.

  

  

I dag blev vi låst ude, så vi tog på café i stedet, hvor jeg fik en spøjs drikke med kaffegelé, yoghurt, mango purre og isterninger. Mens vi ventede på låsesmeden, sang vi karaoke (der er mikrofoner og karaoke skilte fire steder bare på vores gade – det findes over det hele!). I går skulle vi have været på bar, men da de lukker i Hanoi kl. 11 pga. politiets udgangsforbud (lol) så besøgte vi natmarkedet istedet, hvilket var en rigtig hyggelig og billig fornøjelse. I weekenden skal vi besøge An Lac, en lille landsby der forsøger forsørge sig på øko-turisme😊

Xin chào, Hanoi! Del 1: visit i Kuala Lumpur🙈

Så er jeg ankommet til Hanoi🙆

Hodt nok for næsten to uger nu, men det har lige taget en uges tid at falde til og få lidt kendskab til kulturen. Men først lidt om afslutningen i Nepal og den videre flyrejse… Efter Holi holdt vi en rigtig hyggelig afslutning på platformen med kage, talentshow (her havde Charlotte og jeg fremført et sjovt og magisk show som “magiske, synske spåkoner” – vi var i chok over at få en delt sidsteplads med drengene!), middag og en tur i byen i Kathmandu. Lørdag skulle vi sige farvel, men det endte med kun at være nepal-folkene, der rejste videre. Alle vores andres fly var aflyst pga. et flykollision i Kathmandu’s lufthavn den forgående onsdag. Håndteringen af episoden var mildest talt fjollet og ineffektiv efter vestlige standarder; først skulle der importeres en gummistige fra Indien, som skulle lægges under flyet, der blokerede landingsbanen, og pustes op, så flyet løftedes fra asfalten. Derefter førte en minilastbil flyet væk i snegletempo. Alt dette tog fire døgn. Jeg fløj alene, og var derfor taget ud i lufthavnen for at få ombooket min billet. Jeg endte med at sidde i lufthavnen i ni timer i et kaos af forvirrede mennesker, dog akkompagneret af et venligt, norsk bedsteforældrepar. Jeg var egentlig lidt frustreret over mit lavprisflyselskab. Eftersom mit fly var så forsinket, nåede jeg ikke morgenflyet til Hanoi, og havde derfor et helt døgn i Kuala Lumpur. 

Jeg bookede mig ind på et lækkert hotel ved lufthavnen, og var tog flere bade under de varme, silkebløde vandstråler fra bruseren (varmt vand var nogle gange en mangelvare i Kathmandu). Herefter tog jeg bussen ind til centrum og lavede min egen lille, hyggelige alene-sightseeingtur rundt i KL. En af fordelene ved at rejse alene er at man hurtigt falder i snak med lokale. I bussen til centrum sad jeg ved siden af en malaysisk kvinde, meget viljestærk, som fortalte mig at hun var frustreret over at være hjemmegående husmor. Ud fra det blomstrede en lille debat om kvinders rolle i samfundet og familien, og hvordan man er en god rollemodel for sine børn. Efter at have sagt farvel til den søde kvinde og hendes lidt sure mand, tog jeg toget til det moderne bygningskompleks Patronas Towers, som majestætisk tårnede sig op over alt andet. Ved foden tårnene bredte der sig en frodig, grøn oase af palmer og asiatiske blomsterbuske. Et lille åndehul i den pulserende storby. Bagefter tog jeg til chinatown og spiste en delikat, lidt tidlig aftensmad på en street-food-bod-møder-fortovscafé. Alt i alt en flot og spændende dag, og det var rigtig rart at gøre sig de første erfaringer med at rejse alene!😊

   

       

Holi og Chitwan 🐘

Nu er der kun to dage til jeg rejser videre til Vietnam. Jeg glæder mig helt vildt, især til at få noget andet mad end Dhal Bhat… Men det bliver også specielt at forlade platformen og især Nepal, som jeg synes er et virkelig fantastisk og spændende land. Det land kræver et genvisit engang i fremtiden. Vi har været så heldige at være her under Holi-festivalen, der løb af stablen i morges i en eksplosion af farver – bogstavelig talt! I flere timer løb vi rundt på platformen og i Kathmandu’s gader og smurte hinanden og fremmede ind i prangende farver mens vi råbte “HAPPY HOLI!!”. Og ja, det er ligesom farvefestivalen i Indien eller Colour Run i København (gange tusind). Det blev hurtigt til en sjov leg mellem os og de nepalesiske børn og unge, der skød på os med deres vandpistoler, mens vi kastede farve efter dem.





I forrige uge var vi ude på en skole i Kathmandu og prøve kræfter med at undervise. Jeg underviste en 3. Klasse sammen med de to piger, jeg skal undervise med i Vietnam, Amalie og Karoline. Det var en succesoplevelse; børnene var enormt ivrige efter at lære og var meget nysgerrige. Dagen efter var vi ude og besøge et børnehjem. Jeg synes, det var en meget unik oplevelse, men jeg er egentlig lidt lettet over, jeg ikke selv skal være på børnehjem i forbindelse med mit volontør arbejde. Selv efter en halv dag følte jeg mig allerede knyttet til flere af børnene, og synes det var lidt hårdt at tage afsted fra dem. 



Chitwan nationalpark sidste weekend var en spændende oplevelse. Her var vi blandt andet på flodsafari, hvor vi så mange krokodiller ligge langs flodbredden. Det var egentlig en lidt angstprovokerende oplevelse at sejle forbi tykke, menneskespisende krokodiller på to meter. Vi var også på elefantsafari, hvilket også var en speciel oplevelse. Vi havde nemlig været på en elefantfarm dagen forinden, hvor de havde rigtig dårlige leveforhold, bl.a. var de lænket til en pæl 18 timer om dagen med en kæde på kun 1 meter. Jeg følte mig i hvert fald usikker på, hvorvidt den elefant vi red på dagen efter blev behandlet godt, og det brød jeg mig ikke om. Man skal i hvert fald være opmærksom på hvilken form for turisme man støtter ved at købe den slags oplevelser. Men det var en meget speciel oplevelse at ride på elefant, og det var helt vildt at se dyr som påfugle og rådyr på så tæt hold ude i junglen.



Pokhara 🌄

Hej alle!
Så er det tid for en opsummering af den sidste uge. I weekenden var vi i Pokhara, som er Nepals næststørste by ca. 6 timers kørsel fra Kathmandu. Her skulle nogen paraglide (mig) og andre bunge jumpe (helt vildt at de tør). Vi ankommer til byen lørdag formiddag, og jeg må nok indrømme, at det er her, jeg fik mit første kulturchok i Nepal. Selve byen var enormt smuk, da den lå ned til en stor sø, der var indrammet af en smuk bjergkæde hele vejen rundt. Men Pokhara var også meget mere turistet end Kathmandu, og jeg fik meget fornemmelsen af et parallel samfund, hvor fattige nepalesere lever side om side med turister, der fyrer store mængder penge af på mad, souvenirs, paragliding eller en tur til Anna Purna basecamp.

Selve paragliding oplevelsen var dog fantastisk!! Her starter vi med at køre i bus ad snævre grusveje op i 1400 meters højde. Allerede her fik man kickstartet adrenalintilførslen i blodet, da der absolut ikke var nogen form for hegn eller andet, der skulle forhindre bussen i at køre ud over skrænten!
Oppe på toppen af bjerget var der en lille skrænt, som man så løber ud over med sin paragliding pilot bag sig, og så er man ellers ude og svæve i den kølige luft! Virkelig vild og befriende oplevelse, og der var en helt fantastisk udsigt ud over Himalaya bjergene. Efter paragliding slappede vi af med en rolig og idyllisk sejltur på søen.

Denne uge er gået med spændende undervisning om fattigdom og project management, altså hvordan vi opretter projekter, når vi er ude på vores destination. Derudover har vi også været på visit i Kathmandu’s slum, som var en helt anderledes oplevelse end forventet. I forhold til hvor lidt de havde, var de enormt gavmilde, og børnene gav alt hvad de kunne finde af blomster, ødelagte paraplyer og legetøj til os.

I går fik jeg besøg af en ond bakterieinfektion i maven, der til min fornøjelse viste sig at være en both-way love affair. Så i stedet for at være på en vild og udfordrende trekkingtur i Nagakhot-området, har jeg ligget i min seng og dyppet Mariekiks i sukker-thevand hele morgenen. Så kedeligt altså. Men til gengæld har jeg haft tid til at opdatere bloggen og se BEGGE Bad Boys film.

Glædeligt gensyn med højskolelivet! 😍

Hej alle! Nu har vi været på platformen i godt en uge, og det er tid til at fortælle lidt om min hverdag her i Kathmandu.

En almindelig højskoledag starter med morgenmad fra 8.00-9.00 efterfulgt af en morgenmøde hvor vi diskuterer nyheder fra Danmark eller resten af verden. Efter morgenmødet fortsætter dagen med 4x halvanden times undervisning i en masse spændende emner som sociale strukturer, herunder kastesystemet og andre undertrykkende nepalesiske traditioner (mænd har op til 75% flere rettigheder end kvinder i Nepal), magtforhold, religion, Nepals og Vietnams historie, og Action Aids vision med deres humanitære arbejde.

I frokostpausen serveres der den traditionelle nepalesiske ret Dhal Bhat, som er en varierende karryret bestående af grøntsager og bønner og ris. Om aftenen hygger vi med film, spiser ude i Thamel eller leger. Platformen minder mig i rigtig mange henseender om Krogerup højskole, især fordi der er så meget fokus på aktiv stillingtagen, kreativ læring og globalt medborgerskab. Vi har det også rigtig godt sammen i gruppen, og højskole-følelsen gør mig helt glad!

I går besøgte vi to templer i forlængelse af vores religionsundervisning. Det første var det hinduistiske tempel Pashupati, der bliver brugt til traditionelle, hinduistiske kremationer. Ligene brændes på en platform og bliver derefter skubbet ned i den hellige flod lige nedenfor. Her siges det, at flodens hellige vand renser ligets synder væk, og dermed forbedrer udsigterne til et bedre liv, når sjælen reinkarneres.

Bagefter besøgte vi det buddhistiske tempel Bouddha, som er Asiens største ‘stupa’. Fra stupaens top løber der snore med farverige flag i fire forskellige retninger. Flagene er bedeflag, og det siges at hver gang vinden blæser, spredes buddhistiske bønner ud over Kathmandu. Jeg synes, at dette tempel var mere betagende end Pashupati. Det var så fascinerende, at se hvordan de tilrejsende buddhister (fra Himalaya-området, Sydøstasien og Tibet) tilbedte stupaen, og hvordan de brugte timevis på at gå rundt om den eller var fuldstændig opslugt i deres faldebønner.

Weekenden står på Adventure Sport med paragliding og trek i Pokhara området!

Kath-man-du, momo og den hellige ko 🙆

Ankomsten til Kathmandu var anderledes end forventet. Vores fly cirkulerede i svimlende cirkler over Kathmandu’s lufthavn i en ekstra halvanden time (sikkert på grund af en hellig ko på landingsbanen, et realistisk scenarie i Nepal). Efter visum og afhentning, kører vi gennem Kathmandu og stifter første bekendtskab med byen. Og det var virkelig et vildt indtryk man fik sig; hjemløse hunde, aber, farver, skrald, katte, hellige køer, tusindvis af motorcykler, skrumpede rugbrødsbiler, vasketøj, ufærdige huse, grønsagsboder, flag, støv… Alt sammen noget man får kastet i hovedet som et kaotisk virvar af kontraster. Men Kathmandu er en sindssygt spændende by, synes jeg! Virkelig mange smukke kvinder, børn og mænd. Virkelig meget venlighed og nysgerrighed fra de lokales side.

Højskole-platformen vi bor på er en gammel ambassade beliggende i et relativt rigt kvarter. Der er intet varmt vand i bruseren og strømafbrydelse OFTE. I går aften spillede vi Bezzer Wizzer i buldrende mørke med to pandelamper hængende fra loftet. I dag gik jeg i bad i koldt vand med en pandelampe hængende. Status er at pandelampen er uundværlig haha.

I dag vandrede vi rundt i Thamel, et område med massere af boder og trekkingbutikker. Virkelig tætpakket med mennesker, forretninger og markedsboder. Massere af dyt og os fra bilerne. Her stiftede vi for første gang bekendtskab med nepaleserne, heriblandt en rigtig frisk mand som bød os på sin egen frokost inde i en forretning; Momo, som er nogle dumpling lignende tingester med buffalo/bøffel kød, koriander, chili og løg. Så lækkert! Og han accepterede ikke et høfligheds-“nej tak”, da han bød os på flere (heldigvis da!).
Generelt er jeg virkelig imponeret over den nepalesiske kogekunst!

So far er jeg vild med at være her. Og i morgen starter undervisningen!

Et af templerne i lokalområdet

Oh no, en hellig ko på kørebanen!

Befolket sidegade i Thamel

Med Sofie og Charlotte i Thamel

Pilot ✈️

Hej alle!
Vi er lige ankommet til lufthavnen i Istanbul. Jeg sidder og lytter til godmorgen-P3 gennem min nye podcast-app, og jeg er egentlig ganske stolt over at have løst mit hvordan-kan-jeg-høre-musik-uden-internet dilemma. Jeg har det sidste stykke tid været ret forkølet, og pga. tyngdekraften under flyveturen føltes det som om, nogen havde mast en tung blymasse ind i næseregionen. Men ellers var det en upåklagelig flyvetur med lækker mad, de nyeste film og bløde sæder.

Forud for flyveturen her til Kathmandu har vi været på et tre-dages intro kursus på Mellemfolkeligt Samvirkes platform i København. Den ligger tæt på Nørrebrogade, så man kunne både nå at købe de sidste ting man manglede og få en hyggeøl på en bar om aftenen. På introkurset har vi debatteret emner som det mellemfolkelige møde, frivillighed, opstart af andre projekter i lokalområdet under opholdet, konflikthåndtering, kulturmøder og dens pendant kulturchok. Det har været nogen intensive dage, men mange indtryk og meget information, men man føler sig virkelig klædt på nu til at rejse ud og møde en anden kultur. Jeg er så spændt!

Vi fik også mere at vide om vores destinationen for vores volontørophold. Jeg skal bo i udkanten af Hanoi i det nordlige Vietnam sammen med fire andre danske piger. Her skal vi bo hos en familie med to børn, og som også har deres niece boende. Familien er vant til at have volontører boende, da de vidst nok grundlagt den NGO, vi skal arbejde for. NGO’en har etableret en skole i yderkanten af Hanoi, hvor vi skal undervise 11-18 årige i engelsk og udtale.

Men først skal vi jo afsted på højskole i Nepal, en lille gruppe på 16 søde personer. Og vi glæder os til smukke trekkingture, spændende undervisning, vilde kulturelle kontraster og adventuresport!
Dejligt at i vil læse med 🙂